Jeg er certificeret NADA behandler

NADA står for National Acupuncture Detoxification Accociation. NADA er en øreakupunktur metode som blev udviklet i USA i begyndelsen af 70´erne og i dag er kendt i det meste af verdenen.

Øreakupunktur kan med fordel anvendes ved nervøse og stress relaterede tilstande, da behandlingen giver en beroligende virkning.

NADA bruges i dag blandt andet til:

  • Dæmpe angst og depression
  • Skabe mentalt fokus
  • Afhjælpe tankemylder
  • Skabe afspænding og reducere stress
  • Dæmpe panikanfald
  • Dæmpe aggressivitet og vrede
  • Lindre abstinens symptomer
  • forbedre søvn
  • Øge koncentration og tilstedeværelse
  • Øge og støtte virkningen af anden terapi

Min erfaring er at NADA ikke er behandling i sig selv men at NADA er et rigtig godt supplement til samtale terapi.

NADA behandling er en proces, hvor jeg vil placere 5 nåle i hvert øre. Herefter vil du sidde og slappe af i rolige omgivelser og mærke nålenes virkning i 45 min. Dette vil optimalt foregå inden samtale terapien finder sted. Det vil hjælpe dig med at finde dine gemte ressourcer frem og opnå større klarhed og fokus på hvad du vil have hjælp og støtte til i terapien.

NADA behandling sigter mod at integrere krop og psyke og skabe balance. NADA er således en metode der gør anden behandling bedre.

For at få den bedste effekt ud af NADA skal behandlingen gives 1-4 gange om ugen de første 3. uger og 2-6 gange om måneden (eller efter behov) i vedligeholdelses fasen.